Kære alle
Igen i år deltager Viby IF Basketball i Danmarks største ungdomsstævne ”Limfjords-Cup” i Lemvig med mere end 100 hold fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Slovakiet. Stævnet afvikles i perioden 27. – 30. december 2022.
Det er en enestående mulighed for uforglemmelige basketballoplevelser, og det bliver uden tvivl en rigtig god klubtur. Rigtig mange hold deltager igen i år fra Viby IF Basketball.
Vi kører til Lemvig den 27. december 2022 om eftermiddagen og er retur igen den 30. december 2022 om eftermiddagen/aftenen.
Prisen pr. deltager er 1.000 kr., som blandt andet er med til at dække stævnedeltagelsen, 9 måltider, overnatning, intern transport mellem hallerne og samlet buskørsel tur/retur Viby/Lemvig. Deltagergebyret på 1.000 betales ved tilmeldingen via Klubmodul seneste den 27. november 2022.
Pengene bedes overføres til Mobilepay nr. 65044, da vi bøvler med NETS lige pt.
Alle tilmeldinger skal foregå via Klubmodul https://vibybasket.klub-modul.dk/
Vi håber, at så mange som mulig har mulighed for at deltage i stævnet. Det bliver så hyggeligt! Har du spørgsmål til stævnet, er du velkommen til at kontakte din træner.
Med venlig hilsen
Viby IF Basketball